Vores mission er at være: Det nære netværk, hvor vi sammen træner og udvikler os – og tør drømme både stort og småt.
I JCI Aalborg har vi en tradition for at besøge de lokale virksomheder - alt lige fra de små nystartede til de større etablerede. Vi får lov til at komme med ind bag kulisserne, hvor vi bliver inddraget i nogle af de problemstillinger, som virksomhederne står overfor. Med den store diversitet vi har i afdelingen, har vi mulighed for at give kompetent sparring.
Med dit medlemskab i JCI får du adgang til et netværk med godt 175.000 medlemmer fordelt på 5.000 lokale afdelinger i over 100 lande. JCI er det perfekte afsæt til at udvide sit globale netværk, og gennem vores nationale og internationale kongresser får du mulighed for at møde de øvrige medlemmer i JCI.
I JCI Aalborg afholder vi 11 afdelingsmøder om året, hvilket svarer til et møde hver måned bortset fra august, hvor vi holder sommerferie. Møderne ligger som regel den første mandag i måneden i tidsrummet kl. 17-22. Indholdet kan variere i alt fra teambuilding, øvelser i naturen til virksomhedsbesøg i eksempelvis revisions verdenen eller beredskabsstyrelsen, men også afdelingsmøder hvor vi styrker vores egne færdigheder inden for eksempelvis grafisk facilitering.
Den Gyldne Mikrofon er en taler-konkurrence, hvor deltagerne holder en tale med en varighed på cirka 5 minutter om et foruddefineret emne. I JCI Aalborg har vi en stærk tradition for at afholde Den Gyldne Mikrofon, hvilket som oftest bliver på et af vores afdelingsmøder - og vi er faktisk ret skarpe til det! I netværket har vi danmarksmestre, som har vundet konkurrencen på nationalt plan og kvalificeret sig til verdensmesterskaberne.
Snak så De’Batter er en debat konkurrence, hvor to hold dyster mod hinanden i et fiktivt emne. I JCI Aalborg afholder vi typisk konkurrencen på en afdelingsaften eller som en workshop. Med deltagelse i konkurrencen forbedrer man sine præsentations- og salgsteknikker og får mere selvtillid i sine argumenter ved at blive presset i en debat situation - alt sammen i et trygt forum.
To gange om året afholder en JCI-afdeling en kongres, hvor medlemmer fra hele landet mødes. I 2019 arrangerede og afholdte JCI Aalborg den ene af disse kongresser. På en kongres er der typisk foredrag, workshops og træninger – og rig mulighed for networking i uofficielle rammer. Ud over de to nationale kongresser, så afholdes der lignende større kongresser på internationalt plan eksempelvis i Japan eller USA.
JCI Aalborg er et stærkt og ambitiøst netværk, hvor vi alle brænder for at lære ved at prøve ting af i praksis, mens vi stræber efter et højt fagligt niveau. Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad vi ønsker at skabe, prøve og udvikle. Vi arbejder ud fra princippet ”one year to lead”, hvilket betyder, at der hele tiden skabes friske idéer, nye perspektiver og tilpasningsevne for medlemmerne.
Bliv medlem
Vagtplanlægger, TV2 Nord
Jeg er kommunikationsuddannet fra Aalborg Universitet og arbejder i dag som vagtplanlægger ved TV2 Nord. Jeg har været medlem af JCI Aalborg siden 2016, og er glad for den udvikling, som netværket giver mig.
Af natur er jeg detaljeorienteret, reflekterende og serviceminded. I min fritid strikker jeg, går ture og hygger med familie og venner.
Key Account Manager, 3 Danmark
Key Account Manager… Lad os nu bare kalde det, hvad det er; ”Kørende Sælger”
Jeg har gennem de seneste 15 år primært arbejdet med salg og rådgivning til erhvervslivet.
Jeg er udadvendt og energisk af natur. Jeg er nysgerrig på kommunikation og relationer mellem mennesker og på hvordan vi sammen kan hjælpe hinanden til videre udvikling.
Privat, er jeg mor til fodboldspilleren Andy på 13 år. Jeg er crossfit-instruktør og generelt vild med fysisk aktivitet og udfordringer. Jeg kører lidt på racercykel, forsøger mig med triathlon og har en plan om at skulle gennemføre mit første marathon i 2022.
LinkedIn
Økonomielev, Musikkens Hus
Teamleder & Afviklingsansvarlig, Musikkens Hus
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med universitetet, hvor jeg læste Erhvervsøkonomi-jura (HA-jur). Men jeg valgte efter det første år at gå andre veje, da jeg fungerer bedst når jeg får lov til at tage ved lære gennem praksis, samtidig med teorien.
Som person er jeg meget social og udadvendt. Jeg har altid mange bolde i luften, og jeg sidder derfor sjældent stille for lang tid ad gangen.
Til dagligt bor jeg i Aalborg midtby, hvor jeg nyder at invitere mine venner/familie forbi til en kop kaffe, et glas vin eller et brætspil.
LinkedIn
Studerende på ingeniøruddannelserne
Jeg har været ansat i Forsvaret siden 2005, men valgte i 2021 at sadle om og er nu startet på ingeniøruddannelserne med et slutmål inden for klima og miljø.
Jeg har i mine mange år i Forsvaret beskæftiget mig med ledelse, instruktørvirke og undervisning. Sideløbende med min karriere har jeg uddannet mig til friluftsvejleder og studeret ledelse, og nu er jeg et sted, hvor jeg som bibeskæftigelse formår at forene de verdener.
Jeg er instruktør på højskoler på både vinterfjeldsture og kajakkurser. Mine kompetencer spænder bredt, og derfor holder jeg også arrangementer for virksomheder, hvor jeg prøver at bryde forståelsen for klassisk teambuilding ved at løfte det hele op på et meta-niveau.
LinkedIn
Kundehjælper og direktør, NemTilmeld.dk
Jeg arbejder med ledelse hos IT virksomheden NemTilmeld.dk.
Via JCI Aalborg har jeg lært mange af de grundlæggende ting, der skal til for at lede medarbejdere.
Jeg har været selvstændig og ejerleder siden 1998.
Min uddannelse er datamatiker, hvilket er en slags altmuligmand indenfor IT.
CEO & Co-founder, IOspect
Jeg er uddannet tømrer, og resten har jeg tillært undervejs.
Jeg er en udadvendt person med mange bolde i luften. Jeg er omgivet af et yderst kompetent netværk - kolleger, partnere, kontorfæller, familie og venner. Mine kompetencer gør mig i stand til at lytte til dine behov og ønsker, og derfor kan jeg hurtigt se, om der er noget jeg kan hjælpe med. Det er væsentligt for mig, at du føler dig hjulpet såfremt behovet er der - så går dagen bare lettere. Jeg lever det “fede” liv som selvstændig, ægtefælle og familiefar. Det kan være en hård kombination, men med meget benarbejde og prioritering lykkes meget for mig.
Jeg har gennem de sidste 19 år arbejdet med (kunde)service, salg, telefoni og IT hvor jeg siden 2016 har haft forskellige lederstillinger.
Jeg drives af at arbejde med mennesker, og sætte ressourcer rigtigt i spil. Som person er jeg udadvendt, og skaber stærke relationer. Jeg er nysgerrig af natur, og lever efter devisen at man må spørge om alt - det værste man kan få er et nej.
Jeg elsker at skabe hjerterum, og lave mad. Det er der flere i JCI der til tider nyder godt af.
Derudover har jeg siden 2012 været medlem af en udfordringsgruppe for kvinder, som mødes 4 gange årligt hvor vi skiftes til at planlægge dagen. Man ved aldrig hvad man dukker op til, og får kun en vild- og/eller vejledende pakkeliste, samt tidsramme for dagen givet på forhånd. Det har givet mig nogle helt fantastiske oplevelser - alt fra watercast på Limfjorden, bridgewalking på Lillebæltsbroen, teatersport, fægtning til islagkagedekoration på Ryå Mejeri - og en masse mere.
Civilingeniør i energi og indeklima, Rambøll
Jeg er uddannet Civilingeniør ved Aalborg Universitet og arbejder ved Rambøll med energieffektivisering og bæredygtighed.
Jeg har været medlem af JCI siden 2020, og er specielt glad for netværkets mange udviklingsmyligheder.
Jeg bruger min fritid med familie og venner og holder meget af at rejse og være i naturen. Jeg spiller lidt golf, amatør lystfisker, cykler og går ture.
LinkedIn
Selvstændig konsulent med en kæmpe passion for at flytte mennesker
gennem personligudvikling.
Siden 2016 har jeg været selvstændig konsulent, med primær fokus på at
skabe tillid, sammenhold og arbejdstrivsel på arbejdspladser. Én af mine
værktøjer er at skabe rum for mere latter og grin på arbejdspladsen.
Jeg elsker at flytte mennesker, hvad enten det er gennem en workshop,
foredrag, teambuilding eller 1 til 1 sessioner.
Jeg har været med i JCI Aalborg siden 2014, og JCI har i stor grad været
med til at udvikle og forfine mine faglige kompetencer inden for
foredrags, workshops og netværks felter. Og så har det givet mig et
utroligt værdig fuldt netværk og venskaber som rækker langt ud over
Danmarks grænser.
Og så er jeg som menneske bare super nysgerrig og trives med mennesker
omkring mig og med at prøve nyt.
Kulturkoordinator, Mariagerfjord kommune
Jeg er oprindelig uddannet biomediciner med PhD indenfor neurovidenskab, da mit hoved godt kan lide at arbejde med viden, analyser og at forestå ting i dybden.
Da mit hjerte dog brænder mere for mennesker, har jeg valgt at følge denne passion i stedet og arbejder nu tættere på det enkelte menneske.
Til hverdag arbejder jeg pt derfor som kulturkoordinator i Mariagerfjord kommune hvor mit fokus er at øge den mentale sundhed hos sygemeldte borgere gennem kultur-aktiviteter.
Min fritid bruger jeg på frivilligt arbejde, at råbe lidt af tv'et når der er fodbold og gode stunder med vennerne.
Digitaliserings- og forretningskonsulent - Agri Nord
I landboforeningen Agri Nord er jeg den digitale spydspids, som arbejder for at implementere digitale værktøjer og udvikle nye digitale løsninger til de danske landmænd. Jeg bruger bl.a. tid på at udvikle software robotter (RPA) til at lette mine kollegers arbejde og hente data, som gør dem i stand til at forbedre deres rådgivning.
Jeg er misbruger af podcast's og lydbøger om produktivitet, ledelse, investering og start-ups.
Software udvikler, Trifork
Jeg er en frisk fyr med en masse energi og gåpåmod. Til daglig arbejder jeg som konsulent for Trifork, hvor jeg udvikler software for diverse kunder. Jeg elsker udfordringer, og jeg er generelt en meget nysgerrig person. Ud over min entusiasme inden for programmeringsfaget, så er jeg også meget optaget af at udvikle mig personligt.
I min fritid bruger jeg en del krudt på fitness og løb, men generelt set er jeg glad for at prøve kræfter med alle slags sportsgrene. Herudover har jeg også en stor interesse for innovation og startup-virksomheder.
LinkedIn
Revisor, EY
Jeg arbejder som revisor hos EY i Aalborg, hvor jeg har startet min karriere i 2017. Arbejdet er kombineret med deltidsstudie på Cand.merc.Aud uddannelse på Aalborg Universitet.
Jeg arbejder primært med små- og mellemstore virksomheder og fonde.
Det betyder meget for mig at skabe en tæt relation med mine kunder og mine teams, så vi sammen opnår de bedste resultater.
I min fritid nyder jeg at opdage nye lækre restauranter, eller genbesøge favoritterne med venner og kolleger.
LinkedIn